Den danske verdensstjerne Niels Bohr var ikke bare passiv, når det kom til dansk atomenergi. Han modarbejdede tilsyneladende de initiativer, der skulle sætte eventyret i gang. Historikerne Bjørn og Peter er nået til undersøgelsens sidste kapitel, hvor de bl.a. opsøger en af Bohrs tidligere medarbejdere for at få endeligt svar på, om det var amerikanerne, der stoppede Bohr og dermed Danmarks atomkraftdrømme. Svaret fører dem også til atomforsøgsreaktoren i Risø, der rummer de sidste spor af Danmarks atomkrafteventyr.