Med bombningen af Hotel Phoenix i Islamabad er Rasmus' mareridt, og de andres værste frygt, blevet til virkelighed. Mens både Lille Kurt og Leon forgæves prøver at komme i kontakt med Nyholm, er Jasmina i fuld gang med at lede i det sønderbombede hotel - og så kommer den næste eksplosion. Nyheden om bombningen og de forsvundne danskere breder sig hurtigt - også på hotellet i Ebeltoft, hvor den danske tegner befinder sig, sammen med Rasmus og Jonas. Hele situationen sætter også nye tanker i gang hos Leon om hans personlige forhold.