Stephanie tager Linse på sengen, da hun dukker uanmeldt op på hendes dørtrin og flytter ind. Linse betragter familiens temperament som den største udfordring i det nye bofælleskab, men da Stephanie finder Linses glidecreme, er det pludselig Linses sexliv, der er den største trussel. Hele familien skal til Herning og se lillebror Mikkel bokse om WBA-titlen i supermellemvægt. Det er en fast tradition, at Mor Ann går i ringen, når Mikkel skal bokse, og derfor syr hun et par grønne fleecebukser med trompet til lejligheden. Linse og Stephanie vil gøre alt for at bukserne bliver hjemme, men da de tvinger Mor Ann med på kjoleshopping, nægter hun at tage med til kampen. Nu må Stephanie og Linse gøre alt for at overtale Mor Ann til at tage med, så Mikkel kan få sit sædvanlige knus efter kampen.