Den nyskilte journalist Dicte Svendsen er med datteren Rose vendt hjem til sin fødeby Aarhus. En by, hun ellers har forsøgt at lægge bag sig sammen med mindet om en opvækst som Jehovas Vidne og et barn, hun bortadopterede som ung. I sit job som kriminalreporter finder Dicte liget af en ung, bosnisk kvinde, Danijela, som er forblødt efter et kejsersnit. Efterforskeren på sagen, Wagner, ser sig sur på Dicte, der lurer oplysninger ud af ham uden at sige, at hun er journalist. Han prøver at holde hende væk fra sagen, men Dicte har sine egne metoder, og snart opdager hun, at Danijela ikke var den eneste gravide, bosniske kvinde i Aarhus med noget at frygte, og snart får Dicte bagmændenes vrede at føle på egen krop.